Mange er plaget af lidelser i muskler og i skelettet, og omkring 1,2 mio danskere lider af slidgigt, knogleskørhed, leddegigt, diskusprolaps eller andre rygsygdomme, som giver smerter i bevægeapparatet, det vil sige i knogler, muskler eller led.

Muskel- og skeletlidelser giver et langvarigt sygefravær, sammenlignet med de der ikke har muskel- og skeletlidelser.

Hele bevægeapparatet skal vedligeholdes, hvis kroppen skal fungere bedst muligt.

Der er næsten ikke den skade, vi ikke har fået genoptrænet over de sidste 35 år, men mest af alt handler det om vilje og vedholdenhed.

Ofte er skaden opstået for år tilbage, og derfor er det heller ikke et quickfix, som lige klarer genoptræningen.

Vores generelle viden om muskel træning er oparbejdet gennem 35 år og over 15.000 personer, det giver en bred viden og forståelse for, hvad der skal til for at få succes med genoptræningen.

Dog kan det være nødvendigt, at få årsagen til symptomerne undersøgt af en speciallæge, kiropraktor, osteopat eller lign.

Måske skal der et røntgenbillede eller en MR Scanning til for at finde ud af skadens omfang, som afsluttes med en samtale om årsagen til problemet og det videre forløb.

Når der er klarhed over skadens omfang, kan genoptræningen påbegyndes, men som regel er det bare muskler, sener, ledbånd eller led, der skal i gang igen.

Undersøgelser har vist, at det meget sjældent er en god idé at operere fremfor at genoptræne bevægeapparatet.

Gennem de senere år er der samlet betydelig dokumentation for, at fysisk træning som behandling virker ved en lang række sygdomme, også sygdomme som ikke udspringer fra bevægeapparatet.

I dag virker fysisk træning som behandling ved en lang række medicinske sygdomme. Læger har tradition for at ordinere den behandling, der i videnskabelige undersøgelser har vist sig at være den mest effektive med de færreste bivirkninger eller risici.

Fysisk aktivitet og træning er karakteriseret ved generelt meget få bivirkninger og risici, hvis man overhovedet kan sige der er nogle bivirkninger andet end god fysisk form.

Det videnskabelige grundlag for fysisk træning som behandling er her fremlagt for 31 forskellige lidelser/sygdomme, syndromdiagnoser eller risikotilstande, hvor fysisk træning kan bruges som behandling, frem for medicin.

Det har vi i Kondigrafen oplevet mange gange, men her er dokumentationen der siger at det rent faktisk virker.

Nedenstående sygdomme er omfattet af undersøgelsen. Selvfølgelig har det også gavnlig effekt på en lang række andre sygdomme, det er bare ikke videnskabeligt dokumenteret endnu. 90% af vores hjerne bruges til fysisk aktivitet, så selvfølgelig er vi mennesker skabt til fysisk aktivitet, og selvfølgelig fungerer vi ikke optimalt, hvis vi ikke er fysisk aktive og i god form.

Nedenstående oversigt viser sygdomme omfattet af undersøgelsen, hvor fysisk aktivitet kan bruges som behandling.

Download sundhedsstyrelsens rapport som PDF > her

Frederikssundsvej 304
2700 Brønshøj

Mandag, onsdag, fredag:  7-21
Tirsdag, torsdag: 10-21
Lørdag, søndag: 9-16

Du kan altid ringe på:
Tlf. 38 000 000