Kiropraktik Til rygpatienter og motionister


Der er etableret et samarbejde mellem træningscentret Kondigrafen og kiropraktorerne G.B. Dauscha, Anne Winther Caspersen og Bo Jørgensen, omkring diagnosticering og afhjælpning af funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet, omfattende rygsøjle, bækken, arme, ben og kæbe.

Ved funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet forstås at led og muskler ikke fungerer optimalt og hermed giver gener i form af muskelspændinger, smerter og eller hovedpine mm.

Et behandlingsforløb hos en kiropraktor består af en grundig undersøgelse, evt. røntgenundersøgelse, manuel behandling, rådgivning og kontrol. Der kræves ingen lægehenvisning for at gå til kiropraktor.

Funktionsforstyrrelsernes omfang, klientens alder, fysiske og psykisk form og tiden der går fra generne opstår til kiropraktisk behandling påbegyndes, er alle faktorer, der har stor betydning for behandlingsforløbet. Den efterfølgende genoptræning af muskulaturen har ligeledes stor betydning for stabiliseringen af ledfunktionen.

Forskning viser, at træning er til stor gavn for hele kroppen, og altså også for ryggen. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at hvis det gode resultat skal bibeholdes, skal træningen fortsættes livet igennem, da det også er et spørgsmål om livsstilsændring. Det er selvfølgelig langt bedre og nemmere at forebygge end at helbrede.

Træningen i Kondigrafen foregår på dine betingelser. Det er din nuværende fysiske form, dine behov og mål, der danner ramme for dit træningsprogram. Derfor starter vi altid med en indledende analyse af dine mål og de specielle hensyn, der skal tages for at kunne sammensætte et program, der netop passer til dig. Det giver dig tryghed for, at du trives under træningen, og at du opnår de opstillede mål. Med den løbende evaluering sikrer vi dig, at din forbedrede form bliver tilpasset med nye øvelser og udfordringer.

Fordelen ved samarbejdet er, at vi kender til hinandens behandlingsmetoder og kompetenceområder og derved langt hurtigere kan få klienten igennem hele forløbet – fra det tidspunkt, hvor man beslutter sig for at gøre noget ved situationen og henvender sig i Kondigrafen eller hos kiropraktoren, til det tidspunkt, hvor man har opnået det bedst mulige resultat i form af en sundere, stærkere og mere velfungerende ryg.


Image

G.B. Dauscha - vi samarbejder med nøje udvalgte kiropraktorer

Kiropraktorer Vi har etableret samarbejde med følgende anerkendte kiropraktorer:

Image

Anne Winther Vind
Fields, Arne Jacobsens Allé 16, 2. sal
2300 København S
Tlf. 50 33 33 60


Hjemmeside >
Image

G.B. Dauscha
Gl. Kongevej 25
1610 København V
Tf. 33 22 07 55


Hjemmeside >
Image

Bo Jørgensen
Frederikssundsvej 207
2700 Brønshøj
Tlf: 38 28 26 03


Hjemmeside >

Du finder os i den gamle Husum Bio

Find os


Frederikssundsvej 304
2700 Brønshøj

Åbningstider


Mandag, onsdag, fredag:  7-21
Tirsdag, torsdag: 10-21
Lørdag, søndag: 9-16

Ring til os


Du kan altid ringe på:
Tlf. 38 000 000